Skolens heste


Stella
Stella er en dejlig fjordheste hoppe fra 1987 på 138 i stang. Hun er utrolig samarbejdsvillig og kan rides på af alle. Hun har gået for både for et og to spands vogn.
Hun har fået fire føl i sin levetid (Silas, Sleipner, Sheik og Sjamør) desværre alle med forkert køn, i forhold til at avle videre på Stellas gode sind. Stella er en ældre dame som vi passer på, og som kun bliver brugt i undervisningen og ikke i fritiden.

 

Silas
Silas er en dejlig fjordheste vallak fra 1991 på 141 cm i stang. Han er meget samarbejdsvillig og kan rides på af alle. Han går ligesom sin mor for vogn.
På trods af sin fjordheste-afstamning er Silas utrolig god til at springe. Når der løsspringes springer han snildt en 3 kombination hvor sidste okse er 110 cm. Dog er Silas også ved at nå en alder hvor han skal passes ekstra på.


Sleipner
Sleipner er en fjordheste vallak fra sommeren 2000. Han er også blevet kørt for, og har arvet sin mors dejlige sind. Han er en af de mest stabile og samarbejdsvillige heste vi har kendt. Han kan rides af alle, for han er lige så god som dagen er lang.

 

Sheik
Sheik er en fjordheste vallak fra 2004. Han har et lidt specielt sind, må være efter sin far! Han er ikke kommet helt i gang som ride og køre hest da han driller os lidt. Heldigvis har vi i indeværende skoleår fået utrolig mange dygtige ryttere, så vi håber at han kommer godt i gang! Han skulle jo gerne leve til sine brødres formåen!

 

Sjamør
Sjamør er en fjordheste vallak fra 2008. Han er vant til lidt af hvert. Er  med når vi laver sjove ting på linjen, har endda været med ude for at køre hestevogn, gik bag vognen. Han er ikke bange for noget, og er en rigtig dejlig unghest, lidt fræk!

 

Erika
Erika er en fjordheste hoppe fra 1995 på 145 i stang. Det eneste Erika ikke synes er sjovt er at skulle være alene på banen…. Erika er faktisk rigtig god til at springe, de få gange vi har set hende i aktion. Erika kan gå for to spands vogn, dog skal kusken være noget vågen, for der er mange mærkelige farlige ting Erika gerne vil udenom, men trække det vil hun. Hun går altid frem i selen, og har mod på at trække studentervognen selv, hvis makkeren ikke lige går til den. Erika er som ride hest lidt af en bisse, og kan hun tage fusen på rytteren så gør hun det.

 

Julie
Julie er en fjordheste og araber blanding fra 2000. Hun er en rigtig dejlig hoppe, der faktisk kan rides af de fleste ryttere. Hun er dejlig samarbejdsvillig og altid frisk på en tur.

 

Randi
Randi er en ældre fjordheste hoppe fra 1991, som vi lige har købt, sammen med hendes føl. Hun har ikke været redet de sidste 6 år, så hun er ved at blive trænet op igen. Hun er en dejlig dame, men har lidt for meget krudt i numsen til sin alder.

 

Mille
Mille er et fjordheste føl af Randi og er fra 2005. Mille er endnu ikke tilredet, men hun er ryttervant! Hun virker utrolig rolig og dejlig samarbejdsvillig. Hun var i starten meget afhængig af sin mor, da hun altid kun har gået med sin mor. Så det er en lidt ny verden for hende at leve i en hesteflok, uden mor! Hun tager det pænt, og vi har store forhåbninger til hende.

 

Minnie
Minnie er en blandings pony fra 2007. Hun er endnu ikke klar til tilridning, men bliver arbejdet med fra jorden. Hun er lidt nervøs anlagt, og der arbejdes med hendes tillid til mennesker.

 

MERE OM HESTE:

 

Billeder fra en hestetur

Hals Rideklub

Tag din hest med

Skolens heste

Undervisningen på hestelinien


 

Du er her: bisnapgaard.dk VALGFAG Heste Skolens heste

  Kontakt Sitemap Site indeks Printvenlig udgave
Website info