Friluft

Friluft er stedet hvor du lærer mange færdigheder, der gør dig i stand til at færdes trygt i naturen og du får indblik i naturens mangfoldighed og dens mange muligheder for gode oplevelser og udfordringer:

 

  • Kortlæsning 
  • Opsætning af telt og indretning af en god lejrplads 
  • Hvordan man etablerer bålsted i naturen 
  • Sportsklatrekursus
  • Konditions- og styrkegivende aktiviteter


I den mest råkolde vinterperiode med regn og blæst arbejder vi ofte indendørs med forskellige håndarbejder. Du lærer at lave din egen kniv og kan f.eks. lave en mug (skål / kop) som du kan spise og drikke af når vi er på tur.
 
For at prøve færdighederne af vil der blive arrangeret små ture fordelt over året. Turene vil være gåture, cykelture eller måske en form for multi-sport konkurrence. Turene kan være endagsture eller kan strække sig over 2 dage med overnatning i telt, shelter, bivuak eller under åben himmel.
Det er vigtigt, at du er i god form, også når du skal på tur. Derfor er der på Friluft indlagt mindst en ugentlig løbetur sammen med andre konditions- og styrkegivende aktiviteter.
 
Det er vigtigt at du medbringer noget fornuftigt tøj, når du deltager på friluft. Løbetøj og -sko til sommer og vinter. Fornuftigt udetøj - altså tøj der kan tåle, at blive brugt og blive beskidt. Det er også vigtigt, at du har noget regntøj. Gode solide sko eller støvler er uundværlige. Sovepose og liggeunderlag kan du også få brug for, og har du en rygsæk er det rigtig godt.

 

 

 

 

MERE OM FRILUFT:

 

Tur til Rold Skov

Sportsklatrekursus

Bålsted

Indretning af lejrplads

Kortlæsning

 

 

Du er her: bisnapgaard.dk VALGFAG Friluft

  Kontakt Sitemap Site indeks Printvenlig udgave
Website info