Hvem er vi

Efterskolen Bisnapgård er besjælet af en flok entusiastiske mennesker, der ser det som en væsentlig opgave at give unge mulighed for at opleve en efterskole, der gør en forskel.

 

Menneskene bag skolen

De er for en stor del frivillige aktive i DUI-LEG og VIRKE. Derudover er der en række ansatte fra de store fagforbund, der har kastet en del af deres kærlighed på arbejdet med børn og unge. Herved er de havnet i et aktivt bestyrelsesarbejde på Bisnapgård.

 

De ansatte
Denne gruppe udgør en broget flok med mange forskellige egenskaber, der skal være med til at skabe optimale rammer for efterskoleoplevelser:

  • Ungdommelighed
  • erfaring
  • begejstring
  • nysgerrighed
  • tålmodighed
  • faglighed
  • omsorgsfuldhed
  • åbne i sind og tanke
  • energiske

Vi lægger stor vægt på samarbejde alle ansatte indbyrdes. Vi er opdelt i hold, der har hver vores ansvarsområder - men vi alle er dybt afhængige af hinanden.

 

Vi har nogle helt fantastiske omgivelser og nogle spændende muligheder i vores bygninger.

 

Vi er dog helt sikre på, at det er de menneskelige værdiger i gruppen af ansatte og skolens bagland der er din garanti for et godt skoleår.


Glæd dig. Vi er parate.

 
 
 
 

Du er her: bisnapgaard.dk HVEM ER VI

  Kontakt Sitemap Site indeks Printvenlig udgave
Website info